ANKOMST TIL KENYA

Saa er vi ankommet til Kenya, og jeg vil gerne indlede mit foerste blogindlaeg med et 'WAUW!'


Efter en rigtig god - men lang - rejse med mine soede rejsefaeller (vi er 18 personer i gruppen) ankom vi til Nairobi. Rejsen gik fra CPH-Heathrow-Nairobi, og vi ankom tidligt torsdag morgen. Det foerste vi gjorde da vi havde faaet vores baggage, som heldigvis var kommet frem for alles vedkommende, var at klaede om til sommertoej og sandaler. Alle var ved at spraenges af spaending for at komme ud af lufthavnen!

billede af ankomst

Vi blev hentet og koerte i 5 timer til Nanyuki town. Det var umuligt for mig at sove paa vejen, da der var saa utroligt mange ting at se. Smaa landsbyer, slum-omraader, smukke landskaber - og ikke mindst: zebraer og drommedarer i vejkanten. Jorden er roed og Kenya virker meget toer.
Humoeret var hoejt og vi var alle funde af forventninger. Efter at have koert op, op, op i et stykke tid ankom vi til Daraja Academy, hvor vi skal bo den naeste maaneds tid. En kostskole for dygtige, kenyanske piger, hvis foraeldre ikke selv har raad til at give dem en uddannelse. Her bor 77 utroligt livsglade afrikanske piger i alderen 15-19 aar, som gladeligt viste os rundt i omgivelserne. Skolen ligger hoejt oppe i bjergene i fantastiske omgivelser - vi har udsigt ud over den afrikanske slette. Her er varmt, men luften er toer og her er mange briser - det er saa skoent!
Resten af torsdagen brugte vi paa at udforske omraadet og finde os til rette.

(billede af daraja-sten + naturen)

Fredag havde vi et tema om stammer og stammekultur. Vi tog hul paa at laere om kulturen, bl.a. oevede vi hvordan man hilste paa hinanden i stammerne. Der er 160 stammer i alt i Afrika og 42 i Kenya. De er kendetegnet ved forskellige normer/traditioner/religioner og har hver deres sprog (udover swahili). Der er tre hovedgrupper, og vi blev sat ind i forskellen. Efterfoelgende skulle vi ud og besoege stammerne, og det var noget af en oplevelse!

Forestil jer det stereotype billede mange har af Afrika: fattige, udsultede mennesker i lerhytter der har alt for mange boern og alt for faa ressourcer. Saadan var disse stammer. Det var saa uvirkeligt: intet rindende vand, ingen stroem, ingen penge - kun en majsmark og et par koeer. Det var meget forskellige mennesker vi moedte; den foerste var en kvinde der havde soreasis og var saa uhyggeligt svag. Den anden stamme bestod af en glad og skoen familie og nogle meget nysgerrige boern.

(billede af familie)

Den sidste familie var muslimer, men boede umiddelbart paa samme maade. Jessie (der sammen med James) er vores kultur-laerere var med og var tolk, saa vi kunne kommunikere med dem vi moedte, som intet engelsk kunne. De fortalte om deres liv: hvordan de var selforsynende og hvordan deres hverdag var.
Det var en ekstrem oplevelse at se at nogle mennesker bor saa primitivt - og opdage at det med lerhytter altsaa virkelig eksisterer stadigvaek i det 21. aarhundrede.

(billede af lerhytte)

Loerdag tog vi til Nanyuki town. Det tager 45 minutter med Matatu (en mini-bus), og det var en tur som jeg og en anden pige arrangede. Vi havde laest os frem til at der var marked hver loerdag formiddag, og det skulle vi da se! De fleste andre ville med, saa vi tog en gruppe paa 14 til byen og koebte eksotiske frugter og kiggede paa deres toej-boder.

(billede af toejbod og frugtmarked)

Alle dem jeg rejser med er utroligt interesserede i at laere den afrikanske kultur at kende, saa da vi skulle have frokost og valget stod mellem burger/pizza-house og saa et lokalt og meget snusket spisested, var der slet ingen diskussion: vi skulle proeve den lokale restaurentmad.

(billede af os paa restaurenten)

Resten af dagen gik med Swahili undervisning paa Daraja og socializing med pigerne paa skolen. Der er et par stykker der kan spille guitar, saa vi tog da ogsaa et par sange om aftenen. Vi har snakket om at lave baal en af aftnerne og skabe lejrbaalstemning.
Men vi bor rigtigt hyggeligt, og jeg har i den grad faaet brug for en pandelampe. Stroemmen gaar jaevnligt og naar her er moerkt - saa er her VIRKELIG moerkt (hvilket ogsaa goer stjernehimlem fantastisk!)
Tilbage er der vist bare at sige, at jeg har det godt - omgivelserne er fantastiske, kulturen spaendende og anderledes og menneskene jeg er omgivet med er rigtig rare: baade de andre voluntoerer, vores laerere, vores danske ledere og alle dem paa skolen.

Jeg forsoegte at uploade nogle billeder, men det virker ikke rigtigt for denne computer (paa Daraja har vi en computer med en meget sloev forbindelse). Ser om det kan lade sig goere paa et andet tidspunkt. Pas godt paa hinanden hjemme i kulden!

Kaerlig hilsen Anja