Smukke Kenya

JAMBO
Det betyder HEJ paa Swahili.


Vi laerer Swahili saa vi kan begaa os I lokalomraadet. Swahili tales I Kenya, men ikke I Uganda hvor jeg skal til efterfoelgende – heldigvis, for det er rigtig svaert! Vi faar undervisning af en dygtig laerer ved navn Jessie – han tog os med paa en Swahili-skattejagt I byen Nanyuki. Her skulle vi finde en bestemt frugthandler, en fotohandler og nogle hoteller og spisesteder som vi kan benytte os af. Det var super sjovt og en god made at laere byen at kende paa. Vi tilbragte hele dagen I Nanyuki og valgte at tage ud og spise sammen. Det var virkelig hyggeligt og billigt (ca. 12 kr for en middag med drikkevarer!) Jeg ville oenske vi kunne goere det lidt oftere, men det er besvarligt at komme ind til byen.
Hver gang vi skal til byen koerer vi I Matatu I 45 minutter, men det er altid rigtigt sjovt: vi kigger paa naturen eller synger sange. Vi har laert et par sange paa Swahili, men vi er heller ikke blege for at finde gode gamle Kim Larsen frem. Vejene er meget hullede, saa vi bumper afsted og I loftet er der lagt stoedpuder, da man hopper saa meget op og ned I saedet! Men matatu-turene har vi meget sjov ud af.
Vi var til morgensamling med pigerne paa skolen I mandags. Her sang de sange – den kenyanske nationalsang og en typisk afrikansk sang med bongotromme. De gav ogsaa nyheder og bedte Fader Vor. Her er ellers baade muslimske og kristne piger, men det er tydeligt, at det er kristendommen der dominerer. Pigerne har ogsaa undervisning I kristendom, men ikke i Islam hvilket slog mig lidt… Men der er generelt flest kristne paa skolen og de amerikanske stiftere er tydeligvis heller ikke muslimer.
Vi hjaelper indimellem pigerne med lektier, hvilket er rigtigt hyggeligt og giver noget til begge parter.

Jeg og en anden af voluntoererne tog en lille vandretur op I bjergene omkring Daraja. Jeg har aldrig set noget lignende: vi kunne se stammerne (lerhytter) og den smukke afrikanske slette. Men naturen var barsk og der var kaempestore torne, som gik hele vejen igennem saalen paa min sandal. Saa jeg maatte igang med at klorhexidrin og pincet til at fjerne splinter, da vi kom tilbage. Jeg kan I det hele taget godt maerke at jeg har siddet paa et kontor det sidste halve aar: mine ben og foedder har rifter og er ikke vandt til at faa jord under neglene. Det er skoent saadan at maerke at man lever.
Igaar startede vi dagen med morgengymnastik i de smukke omgivelser. Derefter havde vi tema om demokrati og demokratisk debat. Vi hoerte om Kenyas historie og hvordan en landet faktisk foerst blev reelt demokratisk I 2002. Det er utroligt at taenke paa, at demokrati er saa nyt for landet.
Jeg ville gerne laere noget mere om Uganda ogsaa, men heldigvis har jeg min Uganda-bog med (tak mor!) Noget andet jeg I oevrigt lige vil take for, Ole, er pandelampen! Den er simpelthen livsnoedvendig! Ved 19-tiden er her helt moerkt, og derfor er det meget nyttigt naar vi skal fra faelleshuset til der hvor vi sover.

Vi har laert om en teaterform der inviterer til debat – det hedder Forum Theater. Jeg er vild med det! Det er en teaterform, hvor skuespillerne spiller et dilemma og derefter beder publikum spille en loesning. Min gruppe lavede et stykke om stammer og stereotype koensroller. Ideen er at det skal udfordre normer og tankegang hos lokalbefolkningen, og det er noget vi kan bruge senere hen naar vi skal udstationeres og igangsaette projekter. Det er meget relevant for mig, naar jeg skal arbejde med unge organisationsaktive. Men vi er alle opmaerksomme paa at vi skal passe paa med ikke at provokere lokalbefolkingen. Visse emner skal man vaerre varsomme med.

Vi har ogsaa haft en temadag kaldt ‘Taking Action!’ hvor vi havde en workshop om, hvordan man skaber et projekt eller igangsaetter nye aktiviteter/kampagner ude paa vores placeringer I de respektive lande. Vi er kun 3 ud af 18 der skal lave organisationsarbejde, saa vi arbejdede sammen og diskuterede hvordan man styrker lokale organisationer.
Et key-word for mig er baeredygtighed. Ikke I miljoemaessig forstand, men at det projekt man saetter igang skal kunne koere videre efter man er taget hjem. Som voluntoer handler det om at videregive nogle redskaber, saa lokalbefolkningen SELV kan stable et eller andet paa benene – altsaa hjaelp til selvhjaelp. SAA vigtigt! Giv en fisk I stedet for en fiskestang, giv noget korn I stedet for noget broed.
Vi har ogsaa diskuteret hele udviklings/noedhjaelpsbalancen, som jeg selv var meget optaget af da jeg I efteraaret arbejdede som gade-facer for MS. Noedhjaelpsarbejde kan aldrig staa alene, men skal kombineres med udviklingsarbejde, saa tredjeverdenslande paa laengere sigt faar ressourcerne (primaert i form af viden) til selv at drive deres samfund og modstaa fattigdom. Det er baeredygtighed!


I aften skal vi holde grill-aften sammen, bare os voluntoerer. Det bliver rart! Maden her paa skolen smager godt, men er meget ensformig. Men thank God for at jeg kan lide boenner – ellers var det blevet en lang maaned.
Jeg haaber I har det godt hjemme I kulden og passer godt paa hinanden.
Jeg forsoeger stadig at laegge billeder her paa bloggen, da jeg har taget rigtigt mange gode! Men det bliver paa et andet tidspunkt.