Opholdet paa Daraja blev afsluttet paa bedst mulige maade.
Efter Mount Kenya var vi meget traette, saa det var heldigt at den foelgende uge primaert foregik paa skolebaenken.
Vi havde temadag om globalisering med fokus paa handel og i- og u-lande. Vi havde teori om IMF, verdensbanken og WTO - meget relevant og vigtigt at forstaa den slags organisationer naar man taler fattigdom og ulighed i verden. Vi saa filmen 'Life and debt' om hvordan IMF er med til at holde Jamaica nede i fattigdom.
Det skoereste ved dette system er at IMF er skruet sammen saaledes at de lande der har stoerst oekonomi, har mest at skulle have sagt. Landets befolkningstal har ikke den store indlfydelse - de skandinaviske lande har fx 5 % af stemmerne, hvilket jo er rigtigt meget naar man tager vores andel af verdensbefolkningen i betragtning. Men forklaringen er simpelthen vores saakaldt sunde oekonomi.
Loerdag tog vi i byen med nogle af de lokale unge vi havde laert at kende. Uheldigvis var det samme dag som en afrikansk popstjerne gaestede Nanyuki - og uheldigvis var det lige det sted, hvor vi var taget hen. Hun sang forfaerdeligt og lyden blev helt forvraenget pga. daarligt udstyr. Men de lokale asede og masede for at komme taet paa og fange et billede af hende med dere3s mobiltelefon. Vi maatte flygte udenfor. Aldrig i mit liv har jeg vaeret til en saa daarlig koncert, men vi havde en sjov og hyggelig aften!
Soendag var vi tre der tog til Thompsons Falls. Et meget smukt vandfald 3 timer vaek fra Nanyuki. Naturen omkring var frodig og groen - ikke noget roed jord som i Nanyuki. Skoent og forfriskende at klatre paa klipperne og maerke sproejtene fra vandfaldet.
Og saa gik turen ellers til Nairobi! Vi blev indkvarteret paa et luksus hotel, og kontrasten fra vores tidligere liv med maasaier i lerhytter som naboer, var slaaende. Vi oplevede Nairobi som en meget skaev by: vi besoegte slummen Kibera. Her bor 1,5 mio mennesker under kummerlige forhold. Aldrig i mit liv har jeg set saa store maengder skrald - og saa klods op ad hvor folk lavede mad og toerrede toej. Det var som L-lejren paa Roskilde Festival, bare dobbelt saa slem. (Til jer der ikke ved det, er L traditionelt det sted paa festivalen hvor der er mest skrald og alt for mange mennesker)
Kibera er et helt lille samfund for sig; skoler skyder op bag skraldebunkerne og der er mange arbejdspladser. Fx besoegte vi en fabrik der sleb koben og lavede dem til smykker. Vi besoegte en organisation der er MS-partner, og det gjorde meget indtryk paa mig. Jeg havde hoert om denne organisation dengang jeg arbejdede for MS. Organisationen arbejder med antikorruption, og har faaet en genial ide: en SMS-kampagne! De omdeler flyers i Kibera med SMS-guides. Man kan over sms melde korruption til denne organisation, som saa tager det videre til myndighederne. Man skriver simpelthen bare en kode, der angiver hvilken form for korruption der er tale om, og hvor det finder sted. SAA SEJT! En ide jeg helt sikkert vil tage med videre.
I Nairobi saa vi ogsaa det komplet modsatte: centrum. Skryskrabere breder sig, menneskene er yderst velklaedte og de kunstvandede buske i parken er klippet perfekt til. I Kibera kan det knibe med vandforsyningen, men i Nairobis City park bruges vandet paa et springvand. De forkerte prioriteringer og den skaeve fordeling af ressourcerne springer i oejnene.
Trafikken i Nairobi kraever naermest et kapitel for sig selv. Alt trafik fra kystbyen Mombasa til andre lande skal gennem Nairobis centrum, da der ikke er nogen omfartsvej. Politikerne har laenge snakket om at forbedre, men det bliver ved snakken.
Efter halvandet doegn i Nairobi fik vi sagt farvel til de andre paa holdet der skulle blive i Kenya eller rejse til Tanzania. Afskeden var trist og vi var mange der kneb i taare. Paa en maaned var vi blevet rigtig gode venner, saa det var aergerligt at vi skulle skilles.
Vi var fire der floej til Kampala onsdag aften, og nu kan et nyt eventyr begynde! Idag skal vi laere byen bedre at kende - det bliver fedt!
PS. til debatten om at true med at skaere i bistanden til Uganda pga den kontroversielle lov om doedsstraf til homoseksuelle, er min holdning helt klar: vi hindrer ikke diskrimination og forfoelgelse ved at traekke vores bistand tilbage, men ved fortsat at vaere til stede i landet og arbejde sammen med de kraefter der forsoeger at hindre diskrimination af homoseksuelle. Christian Friis Bach har helt ret: regeringen maa have is i maven, loesningen er ikke at lade Uganda sejle sin egen soe.
Hav det godt derhjemme, og bak Friis Bach op.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar